»Hvad er en grammofon?«
Jeg stod og svajede i en overfyldt linie 3A med min nyerhvervelse, da en venlig dame bad sin halvstore datter flytte sig, så jeg kunne få plads til min grammofon. Og tak for det.
Det var så her, pigen leverede ovenstående replik, som straks førte moderen ud i en længere pædagogisk redegørelse med udspring i, at der i gamle dage var noget, der hed LPer.
Så stod man så dér som en anden dinosaur, hvilket der jo overhovedet ikke var nogen grund til. Tværtimod. Vinylpladen er på voldsom fremmarch, og ikke så få yngre musikere har fundet ud af, at hvis en udgivelse skal være mere end blot en basal lyddokumentation, så står budskabet stærkere – både auditivt og visuelt – i det klassiske LP-format.
Ja, helt klart er det et inspirerende medie, og det absolut mest spektakulære blandt dagens danske vinyludspil er et triplealbum fra de to prominente musikkunstnere, jazzguitaristen Jakob Bro og elektronmusikeren Thomas Knak. Fem pladesider, der rummer musik, og en sjette, som er et værk af billedkunstneren Tal R, der også har dekoreret boksens farverige omslag og hæfte. Ja, det er kort sagt en eksklusiv udgivelse.
Jakob Bro hører til tidens mest bemærkelseværdige danske jazzmusikere, og hans seneste udgivelser – indspillet med amerikanske musikere i New York – er ganske enkelt mes-terværker. Ved denne lejlighed er guitaristen så gået helt nye veje. Han har ladet sin musik indspille af en række fine og forskelligartede musikere i København og New York for herefter at redigere materialet til et nyt – suiteagtigt – værk. Sideløbende har han bedt Thomas Knak gøre det samme, og det er endt med to ret så forskellige sider af samme sag.
Mere konkret – tre sider Bro og to sider Knak. Der er fornemme forløb fra blandt andet amerikanere som pianisten Paul Bley og guitaristen Bill Frisell, og hist og her bidrager Jakob Bro selv med strenge og stemme.
Og nu – efter en række gennemlytninger – er jeg lige så imponeret, som jeg er ambivalent. Det har noget at gøre med en spontanitet, som er gået fløjten. Udtrykket bliver ofte lidt for laboratorieagtigt, klart sagt ikke mindst på Knak-siderne, hvor meget bevæger sig i kølige lydflader og loop – hyppigt tilsat elektroniske beats. Så – jo, en på alle måder magtfuld manifestation, om end mindre også kan gøre det.
Mørkt lydlandskab
I hvert fald gør det godt med noget lige-her-og-nu-musik fra guitaristen Lars Bech Pilgaard. Han bevæger sig af sted i et relativt mørkt lydlandskab, der står i fin kontrast til LPens lyse »klassiske« omslag, og som opdaterer gammel pigtråd, syrerock og freejazz i et helt personligt univers. Det er fængende, og guitaristen bliver fulgt godt til dørs af den fine bassist Thommy Anderson og den kreative trommeslager Thomas Eiler samt – i et par værker – af den begavede klarinettist Lars Greve.
Alligevel kommer dagens – musikalsk set – stærkeste vinyludspil fra Quarterpounder, en kvartet, der ledes af bassisten og komponisten Mathias Wedeken. Det er musik af både inciterende og insisterende karakter, hvor komposition og improvisation fletter ind og ud – på betagende vis. Mathias Wedeken leverer et rigtigt sejt basspil, godt bistået af trommeslageren Rasmus Lund, og så er det ellers tenorsaxofonisten og basklarinettisten Anders Bast og basunisten Petter Hängsel, der på frontlinjen alternerer med solo- og duospil af sublimt tilsnit. Anders Bast har en dejlig organisk lyd, og Petter Hängsel leverer et – for en basunspiller – sjældent energiladet, opfindsomt og aldrigt famlende spil. Ja, al vinylen værd.
