Selvom man måske slet ikke er typen, der følger med i Eurovision Song Contest, og man for alt i verden hellere vil være sangkonkurrencen foruden, vil overtegnede komme med den hårdnakkede påstand, at »Østrigs skæggede dame«, som Conchita Wurst, Østrigs håb ved dette års Eurovision, kalder sig selv, er et ansigt, man er stødt på i den ene eller anden sammenhæng.
Over alt i mediedækningen af Eurovision herhjemme såvel som i udlandet har Conchita Wurst med sit tætte, sorte skæg, sine mørkebrune øjne og det matchende skulderlange sorte hår taget overskrifter - på godt og ondt.
Conchita Wurst er egentlig mand og hedder oprindeligt Thomas Neuwirth. Han er desuden 25 år og designstuderende. Som transvestit finder han imidlertid stor glæde ved at klæde sig ud som det modsatte køn og lege med og pille ved folks opfattelse af normer, traditioner og livsførelser.
Mens den østrigske dragqueen er blevet vel modtaget i Danmark og i en række andre vesteuropæiske lande, har det indtil videre resulteret i voldsomme hadprotester og underskriftindsamlinger i Hviderusland, Ukraine og Rusland, som har krævet at få den østrigske sanger smidt ud af konkurrencen.
En russisk politiker Vitaly Milonov, der er notorisk kendt for sin spydige retorik mod homomiljøet i Rusland, har senest sluttet sig til koret af kritikere. Han siger ifølge The Guardian, at »deltagelsen af den åbenlyse transvestit og hermafrodit Conchita Wurst på samme scene som russiske sangere på live-TV, både er skamløs propaganda for homoseksualitet og åndeligt fordærv.«
Men det ryster hovedpersonen blot på hovedet af. Han tror på, at et menneske må gøre med sit liv, som det ønsker, så længe det ikke skader andre.
»Jeg vil sige til dem, som kritiserer mig, at jeg respekterer deres mening. Men de bliver også nødt til at respektere mig og tage mig for den, jeg er. For jeg kommer til at stå på scenen (til den anden semifinale i aften, red.), uanset om de vil det eller ej,« siger Conchita Wurst, hvis mørke skæg ifølge ham selv er et klart statement om tolerance, accept og mangfoldighed. Et statement, som i øvrigt går fint i spænd med Eurovisions princip om, at de europæiske nationer via en fredelig og venskabelig kappestrid skal knytte endnu stærkere kulturelle bånd.
»Hvor man er fra i verden, hvad farve ens hud er, eller hvad slags tøj man har på, fortæller kun forsvindende lidt om, hvem man i virkeligheden er som person. Det er i højere grad personens karakter og måden, hvorpå vedkommende gebærder sig, der definerer ham/hende,« siger Conchita Wurst og understreger, at man derfor »ikke skal dømme en bog på dets omslag«.
Voksede op i lille landsby
Som lille voksede Wurst op i en lille landsby i de østrigske bjerge ved byen Gmunden i det nordlige Østrig, hvor alting ifølge ham selv indtil han blev teenager var »fryd og gammen«. Men så snart han blev bevidst om sin seksualitet og begyndte at interessere sig for den, blev tingene pludselig meget vanskelige.
»At vokse op i en lille landsby som homoseksuel i teenagealderen, tog ret hårdt på mig. Jeg blev hurtigt sat i bås som den »lille bøssekarl«, hvor jeg som outsider konstant forsøgte at passe ind ved at gøre og sige, som de andre, indtil jeg indså, at det var okay at være mig selv,« siger Conchita Wurst og forklarer, at hans alter ego, dragpersonaen, er resultatet af den flamboyante Wursts egen selverkendelse.
På trods af at Østrig har haft flere sange med i sangkonkurrencen, som senere er blevet fanfavoritter, er landet en af de få i konkurrencens historie, der har de værste resultater. De har taget sidstepladsen hele syv gange, en bedrift som kun Norge, Belgien og Finland overgår, mens de med Udo Juergens sang »Merci, Cherie« vandt konkurrencen i 1966 som den foreløbige eneste gang.
Conchita Wurst optræder med sangen »Rise Like a Phoenix« i 2. semifinale 8. maj klokken 21.00.
