Frugtbarhedens blodige ritualer

I »Rose: Rite of Spring – Extended 2« viser Granhøj Dans originalt, modigt og blodigt overgangen fra pige til kvinde.

Danseforestillingen »Rose: Rite of Spring – Extended 2« handler ligesom den mandlige version om tabet af uskyld. Fold sammen
Læs mere

Sidste år vandt Granhøj Dans yderst velfortjent en Reumert-pris for den kraftfulde og modige danseforestilling »Rite of Spring – Extended«. Her sendte koreografen Palle Granhøj syv mandlige dansere på scenen i sin begavede maskuline nyfortolkning af Nijinskijs og Stravinskijs revolutionerende samarbejde fra 1913, »Le Sacre du Printemps«, om forårsofringen af en ung kvinde. Som noget helt exceptionelt havde Palle Granhøj fået tilladelse til at indlægge pauser i Stravinskijs musik, så den blev udstrakt til en times varighed.

Samme musikalske skabelon benytter Palle Granhøj nu i sin nye, originale kvindelige version af værket, »Rose: Rite of Spring – Extended 2«, der ligesom den mandlige version handler om tabet af uskyld, men især har fokus på kvindekønnets livgivende kraft og menstruationsblodet som tegnet på transformationen fra pige til kvinde. Denne gang spilles Stravinskijs musik live i klaverudgave.

Mødet med pubertetens overgangsritualer

Med på scenen er ud over syv skønne og meget personlige kvindelige dansere også den russiske pianist Maria Eshpai i rollen som gudinde for tab af uskyld. Iklædt hvid brudekjole, rød paryk og røde stiletter trakterer hun skiftevis klaver og flygel og er et stærkt både musikalsk og kvindeligt kraftcenter på scenen. Effektfuldt snurres hun til tider rundt sammen med klaveret, mens hun sidder og spiller, og sjovt er et indslag, hvor hun lydløst markerer musikkens rytmer på tangenterne.

Ikke bare én, men to unge pjankede piger (Alina Fejzo og My Marie Nilsson) skal gennem pubertetens overgangsritualer, der styres næsten skræmmende stærkt af en troldagtig urkvinde i skikkelse af den karismatiske 51-årige danser Carina Raffel sammen med fire andre voksne kvinder i blodrøde kjoler.

Fra sit blottede underliv kan Raffel både få en rose til at blomstre og gyde teaterblod ned i vinglas, som var det en frugtbarhedsdrik, og de voksne kvinder forstår i den grad at vibrere sensuelt med deres balder, både påklædte og splitternøgne. Men vi ser også, at det at blive kvinde kan medføre menstruationssmerter, overgreb, fødsel eller måske abort.

Overflod af blod

Smukt og ekspressivt danser Sofia Pintzou en solo indhyllet i sort tøj, der giver associationer til både død og burka, mens hun ligner en indisk gudinde, når hun omkranses af de andre kvinders hænder og arme.

Ikke alt står lysende klart i »Rose: Rite of Spring – Extended 2«, der mod slutningen også byder på lidt overflod af blod, og alt i alt når den kvindelige version ikke helt op på niveau med sidste års mandeudgave. Men forestillingen, der den kommende uge gæstespiller på Republique i København, er både en sanselig, opfindsom og modig nytolkning af det gamle forårsritual til Stravinskijs musik.

Til juni kan man på én og samme aften opleve både den mandlige og kvindelige version, når Granhøj Dans gæster Skuespilhuset.

Hvad: »Rose: Rite of Spring – Extended 2«.

Hvem: Granhøj Dans. Skabt af Palle Granhøj og danserne.

Hvor: Set på Klosterport i Aarhus. Spiller på Republique i København 13.- 19. april og Det Kgl. Teater, Skuespilhuset 11.-12. juni.